Mercedes Sprinter giver professionelle arbejdsforhold

En varevogn skal opfylde mange krav både i forhold til komfort og sikkerhed. Den er nemlig ikke kun et transportmiddel, men en uvurderlig partner i hverdagen. Er du chauffør i en virksomhed, ved du, hvor vigtigt det er, at have en fleksibel varebil. Måske ved du også, at Mercedes Sprinter er den helt rigtige bil til jobbet.

Mercedes Sprinter: Én bil, mange varianter

Mercedes Sprinter er en varebil, der kommer i mange forskellige variationer. Du kan bl.a. vælge mellem hele fire længder, eller hvor stort lastrummet skal være. Du kan også bestemme, om bilen skal have lad eller ej. Kort sagt er Sprinter en varevogn, der imødekommer dine ønsker på bedste vis. Den fleksible opbygning gør det muligt at sammensætte bilen, så den er skræddersyet til enhver opgave. Det gælder uanset, om den udelukkende skal bruges til transport af varer, eller om der også skal være mulighed for persontransport.

En professionel virksomhed – også udadtil

Skal din virksomhed løse mange forskellige opgaver? Så kan du nemt have flere forskellige modeller af Mercedes Sprinter med hver deres formål. Samtidig kan du holde dem alle i samme design og skabe et ens og professionelt look.

Kør sikkert, og føl dig tryg på vejene

Selv rutinerede chauffører kan komme ud i pressede situationer på vejene. Det kan både være i forbindelse med dårlige vejrforhold eller tæt trafik. Der er dog ingen grund til at føle sig alene i Mercedes Sprinter. Bilen kommer nemlig med en lang række assistentsystemer, som gør kørslen lettere og mere sikker. Det gælder bl.a. teknologier som:

  • Sidevindsassistent
  • Bremseassistent
  • Vognbaneassistent
  • Bakkamera
  • LED High Performance-forlygter

Det er alt sammen hjælpeprogrammer, der er med til at give chaufføren de bedste sikkerhedsforhold. Systemerne er i høj grad med til at forebygge ulykker og formindske skaderne, hvis uheldet er ude.

Funktionalitet og luksus, der gør arbejdsdagen sjovere

Det skal være sjovt at gå på arbejde – også, når man er chauffør. Mercedes Sprinter er indrettet i høj kvalitet, og designet er både lækkert og funktionelt. Fx er alle betjeningselementer indenfor førerens rækkevidde, hvilket også øger sikkerheden. Bilen har i det hele taget fokus på at skabe en god køreoplevelse for både chauffør og passagerer. Det ses særligt i udstyr som 3D-kortvisning, praktiske opbevaringsrum og et væld af kommunikations- og underholdningsudstyr.

Er du interesseret? Du kan læse meget mere om alle Sprinters muligheder på Mercedes-Benz’ hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *