Derfor er en firma frokostordning vigtig

Du har sikkert hørt fortalt, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid. Men mange andre, både børn og voksne, kan nok støtte op om, at frokosten er lige så vigtig. Får man ikke en god, solid frokost, føler man sig sløv og træt resten af dagen. Altså ikke det bedste, man kan føle, når man sidder og arbejder. Og det bliver endnu værre, hvis arbejdet er fysisk krævende. Det er altså utrolig vigtigt, at ens arbejdsplads har en god firma frokostordning.

en hvad er en god firma frokostordning? Hvad indebærer det? Og hvad kan man selv gøre, for at sammensætte en god frokost? Læs videre og bliv klogere!

Hvad skal en firma frokostordning indeholde?

De fleste ved formentlig, at en god frokost også er en varieret frokost. Det nytter ikke kun at tage én type pålæg eller kød. Jo mere varieret frokosten er, jo sundere er det. Som tommelfingerregel skal der i en god firma frokostordning serveres fem forskellige ting:

  • Grønt, hvad end det er som salat, snacks eller pålæg.
  • Brød, ideelt set enten groft brød eller rugbrød. Om det er friskbagt eller ej betyder ikke så meget, andet end for lækkerheden.
  • Pålæg af alle slags; ost, kød, æg og så videre.
  • Fisk, enten som varm ret eller som fiskepålæg.
  • Frugt. Det er ligemeget, hvilken slags frugt det er. Æbler, pærer, bananer, vindruer eller appelsiner, det er alt sammen godt.

De fleste firma frokostordninger overholder de tre første punkter, men fisk og specielt frugt er ikke altid til stede – dog har nogle arbejdspladser trods alt frugtordninger oppe at køre. Men det kan måske være en idé selv at tage noget frugt med, som du kan supplere din frokost med!

Altid sørg for at tage lidt af hvert fra din firma frokostordning på tallerkenen!

Y-tallerkenen, hvad er det?

Selv om en frokostordning indeholder alle de fem vigtigste elementer, der udgør en god og solid frokost, betyder det intet hvis man kun spiser én eller to af dem, eller fordeler maden forkert. Hvis man vil følge de helt rigtige guidelines, kan man med fordel opdele sin tallerken efter ‘Y-tallerken’ princippet. Det hedder det, fordi du skal forestille dig din tallerken opdelt i tre felter – et mindre og to større. Lige som var din tallerken inddelt med vægge, der set ovenfra former et Y. Følger du dette princip, bør du opdele din frokosttallerken således:

  • Det lille område er dedikeret til kød, fjerkræ, fisk, ost, æg og sovs. Typisk, men ikke altid, køddelen af dagens varme ret.
  • Et af de store områder er så dedikeret til tilbehøret til den varme ret. Altså ris, kartofler, brød eller pasta.
  • Til sidst er det andet store område dedikeret til alt det grønne, i form af salat og frugt og helst to forskellige slags. Selvom det kan virke tillokkende at fylde denne del med din yndlings grøntsag, er det desværre ikke helt nok.

Hvis du følger ovenstående opdeling af din tallerken, så kan det ikke gå helt galt. Det er selvfølgelig ikke altid ligetil – måske er den varme ret i din firma frokostordning en omgang pasta med kødsauce, der har gulerødder og majs indblandet. Der kan du jo ikke smide kødsoven på én del af tallerkenen, pastaen på en tredje og plukke gulderodsstykker og majs ud for at lægge på den tredje. Men så længe du bruger almindelig sund fornuft, så kan det ikke gå helt galt.

Her er til sidst et par gode råd til din firma frokostordning!

Gode tips til frokosten

Til sidst er der her et par gode råd til, hvordan du får mest ud af din frokost.

  • Husk altid at spise tilbehør til de varme retter, i form af ris, pasta, brød eller kartofler. Det kan godt være, at de er den ‘kedelige’ del af de varme retter. Men det er også dem, der mætter mest og giver dig mest energi til resten af arbejdsdagen.
  • Tag altid en god del grøntsager, hvad enten de er rå eller tilberedte, sammen med den varme ret. Hvis muligt, så undgå at bruge for meget dressing. Gør du det, ødelægger det idéen med det sunde indslag.
  • Hvis der serveres fisk som lun ret, så spis det! Du har sikkert allerede hørt meget om, hvor sundt det er at spise fisk, så hvis det overhovedet er en mulighed, så tag lidt med på tallerkenen.
  • Frisk frugt fungerer som en god dessert eller snack efter frokosten. Har din arbejdsplads en frugtordning, for eksempel, så snup et stykke frugt enten lige efter frokosten eller lidt op ad eftermiddagen. Det giver lige et ekstra skud energi, når du har mest brug for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *