At skære tænder er en dårlig vane

At skære tænder kan være tegn på mange forskellige ting, som for de flestes tilfælde foregår i hovedet. Stress er en af de helt store. Derudover kan det også være fordi du simpelthen spiser og drikker forkert i din hverdag. I denne blogpost, vil jeg give et bud på, hvordan du kan forbedre dette. 

Jeg har lidt af at skære tænder i mange år

Da jeg var barn, havde jeg bøjle på, fordi mine tænder sad for tæt. Jeg har altid mere eller mindre haft “problemer” med mine tænder, fordi der simpelthen ikke var plads til dem i min mund. Jeg var så glad, da jeg fik bøjlen af, og så frem til bare at have normale tænder og ikke skulle besøge tandlægen mere end den normale én gang om året. Men som voksen begyndte jeg, at skære tænder. Det var egentlig ikke noget, jeg lagde mærke til, fordi det foregik om natten, når jeg sov. Så jeg kunne umuligt vide det. Jeg begyndte bare at have hovepine rimelig ofte, have ondt i kæbe- og nakkemuskler, samt have en mærkelig følelse i især mine fortænder. Så jeg tog til tandlægen, og fortalte selvfølgelig om, hvordan jeg havde det. Det sagde, at det lød som om, at jeg skærer tænder. Øv, tænkte jeg, nu har jeg lige været så glad for, ingen problemer at have med mine tænder.

Hvad skete der så?

De sagde, at jeg skulle sove med en skinne, som blev målt op efter mine tænder, så jeg ikke kunne harme mit tandsæt i løbet af natten. Man kan selvfølgelig få porcelænstænder, men det vil jeg jo så vidt muligt gerne undgå. Tandlægen sagde også, at jeg skulle bestille en tid hos lægen, for at tale om min mentale tilstand. Jeg tænkte lidt, det lyder godt nok alvorligt, men gjorde som hun sagde. Jeg kom til lægen en uges tid efter, som lagde ud med at spørge mig, om jeg føler mig stresset. Til det kunne jeg svare “måske lidt”, men jeg synes ikke, at jeg er mega stresset. Har bare meget at se til med uni og arbejde. Så vi talte lidt om min kost istedet. Hun fortalte mig, at kaffe og andet syreholdigt er en stor synder, så jeg skal holde mig fra disse ting, ligesom slik, for meget frugt osv er dårligt. Jeg anede ikke, at det kunne være med til få en til at skære tænder. Nu håber jeg bare, at det alt sammen kan hjælpe mig!